Godt Nytår – status for 2016 og håb for 2017

Årets bedstsælgende bogtitel i butikken i 2016 blev biografien om fiskepioneren Ole Basse Mortensen, skrevet af Ivar Holm og udgivet af Brian Christensens eget forlag. De næste på salglisten er bøger som ‘Bornholm – Folk, Fæ og Foodies’ og ‘Holdesteder ved den bornholmske jernbane’. Krimien ‘Granitgraven’ har også i solgt godt i år, selvom den udkom i 2015, hvorimod den tyske oversættelse ‘Das Granitgrab’ fra foråret har været en bestseller til de tyske turister, fortæller Brian Christensen.

– ‘Das Granitgrab’ har solgt godt nede på Bornholmertårnet, som jeg samarbejder med. Her har jeg et lille stativ stående med bornholmske bøger – især om den kolde krig og bornholmsk natur. Finn Hansens ‘367 ture i Bornholms Natur’ og Kulturarvstyrelsens bog om koldekrigs bygninger og anlæg i Danmark har nok solgt bedst, lyder gættet fra Brian Christensen.

Bornholms Lille Boghandel også har haft et samarbejde med møbeldesigner Tyge Axel Holm om et salg af kunstbøger i hans butik i Gudhjem og måske kommer der flere ‘filialer’ til i 2017.

– Vi får se. Jeg vil i hvert fald gerne ud til endnu flere bornholmere og gæster. Den nye hjemmesiden er én måde, ‘filialerne’ en anden – og hvis det så samtidig kan krydres med et par nye bogprojekter, så er jeg en glad mand, siger Brian Christensen.

Selv pusler han med et turistbogsprojekt på både dansk, tysk og engelsk – for det mangler vi virkelig i butikken, siger han – men i 2017 glæder han sig især til at få Pernille Boelskovs nye krimi ‘Bornholmerdybet’ på hylden. På udgivelsesdagen den 10. februar vil Pernille Boelskov signerer sin bog ude i bogbutikken i lufthavnen og det bliver forhåbentlig kun et af flere arrangementer i 2017, for undervejs i interviewet har Brian Christensen understreget flere gange – håbet er, mere af det hele i det nye år.