Tidl. amtborgmester Knud Andersens bog “Som jeg så det” udkommer på onsdag. Ved at bestille i dag – og frem til tirsdag – vil du kunne få bogen signeret – eller få skrevet en personlig hilsen deri – og din bog vil blive postet på onsdag.
I næsten 40 år var Knud Andersen en markant skikkelse i bornholmsk, dansk og europæisk politik. Som oftest fik han ’lov’ til at sidde for bordenden og spillet en rolle omkring projekter, som fortsat har stor effekt på og betydning for det bornholmske samfund. Eksempelvis: Bornholms Kunstmuseum, Glas- og Keramikskolen, Center for Regional- og Turismeforskning, Bornholmerpakken, Bornholms Velkomstcenter, Bornholms Kulturuge, hurtigfærgerne, energistrategien, det bornholmske bredbånd. Han har også blandet sig i EUs regionalpolitik, det danske sundhedsvæsen og sparket rigtig mange døre ind i Østeuropa efter murens fald.