Anmeldelse af ‘Jeg dør uskyldig – Caroline Mathildes venskab med Struensee’

Kristeligt Dagblad | 21.01.2014
af VIBEKE BLAKSTEEN
Var kærlighedshistorien mellem Struensee og dronning Caroline Mathilde det rene opspind skabt af deres ærkefjender, enkedronning Juliane Marie og hendes protegé Ove Guldberg? Eller var det, som filmsuccesen ” En kongelig affære” af Nikolaj Arcel fremstillede det, en voldsom passion med dramatiske konsekvenser for to elskende? Sidstnævnte fortolkning har igennem længere tid været konsensus, også blandt historikere.
Henning Rovsing Olsen har en karriere bag sig i Udenrigsministeriet og inden for journalistik og har desuden udgivet bøger om Struenseetiden, hvoraf én nu foreligger i udvidet og revideret udgave.
Som titlen antyder, er romanens tese, at historien om et kærlighedsforhold mellem Struensee og Caroline Mathilde er løgn og blev sat i omløb af Juliane Marie i hendes kamp for at sikre sin søn, arveprins Frederik, magten.
Forfatteren har foretaget en grundig research og argumenterer i bogens forord for sin fortolkning af kilderne: Først og fremmest er der ingen historiske beviser, for eksempel i form af troværdige vidnesbyrd, for et kærlighedsforhold, men til gengæld for andre af Juliane Maries og Guldbergs rygtedannelser.
Struensee underskriver før den brutale henrettelse en erklæring, hvor han indrømmer kærlighedsforholdet, men det kan forklares med tortur og måske hans forestillinger om at kunne få hjælp fra Caroline Mathildes bror, den engelske konge. Hun derimod fastholder sin uskyld til sit dødsleje som 23-årig på slottet i Celle, hvortil hun blev forvist efter Struensees henrettelse. Nogle historiske kilder kunne tyde på, at hun blev forgivet af sine fjender i Danmark, fordi de var bange for en modrevolution. Sådan blev det i hvertfald opfattet af borgere i Celle, og det er en kendsgerning, at der var planer blandt danske Struenseetilhængere om et kup.
I selve romanen fastholder Henning Rovsing Olsen den åbne slutning, selvom han lader spor pege i retning af, at her er tale om et giftmord på Caroline Mathilde. Fremstillingen af dronningens korte, dramatiske liv begynder med billeder af hendes barndom i England, hvor hun tidligt af storpolitiske hensyn blev lovet bort til Christian VII. Vi følger hendes svære ankomst til det danske hof, hvor ægteskabet med den sindsforvirrede konge i lang tid var ukærligt og præget af hans psykiske omskiftelse og eskapader i nattelivet. Med Struensees ansættelse som livlæge ved hoffet og hans stigende indflydelse på kongen sker der imidlertid en forandring, og Rovsing Olsen lader ægteparret finde sammen.
Netop Struensees positive indflydelse på kongen er udgangspunktet for det tætte forhold, dronningen får til ham. Hendes tillid og beundring vokser med hans politiske handlekraft og ideer om menneskerettigheder og et mere humant samfund, som Caroline Mathilde deler. I det hele taget fremstiller Rovsing Olsen dronningen som et selvstændigt og belæst menneske, som hjælper med reformernes indførelse – ikke på grund af forelskelse, men af overbevisning.
Efter Struensees henrettelse fratages dronningen sine to små børn og forvises til Celle. Her ser vi hende føre oplysningstankerne ud i livet i sin behandling af syge og fattige, og vi oplever den smerte over adskillelsen fra børnene, der får hende til at sige ja til at stå i spidsen for et modkup. Initiativtager til kuppet
er Ernst Schimmelmann, der efter kronprins Frederiks ublodige omstødelse af Guldberg-styret i 1784 bliver finansminister. Det blev altså ikke Caroline Mathilde selv, men hendes søn, der gennemførte kuppet.
I sidste afsnit i bogen vender Rovsing Olsen tilbage til sine betragtninger om forholdet mellem fiktion og fakta.
For hvert af romanens kapitler redegør han for den faktuelle kerne og giver dermed læseren mulighed for at følge med i sin fortolkning. Det er en sjov og sympatisk idé, men også disse betragtninger bygger jo på valg og behandling af kilder, som en læser har svært ved at gå efter i sømmene. Interessant er det imidlertid, og Rovsing Olsen bidrager med sin både underholdende og vidende bog til at sætte spørgsmålstegn ved en af historiens store kærlighedsmyter.
Her må være nogle udfordringer at tage op.