Lørdag den 5. november 2011 udkom bogen ’Mit Roskilde – 10 personligheder fortæller’. En bog om Roskilde by og 10 personligheders tilknytning til domkirken, fjorden og til hinanden. De fortæller om det værste og det bedste ved Roskilde og kommer med deres visioner for byens fremtid. De fortæller om nulevende og afdøde roskildensere, som de beundrer. Sidst, men ikke mindst, fortæller de også om deres karriere og liv, som kun kan afføde stor respekt.
De 10 medvirkende er:
Anna Skov Hansen, Dan Hacke, “Fuzzy”, Ib Michael,
Jan Lindhardt, Jens Winther, Lis M. Frederiksen, Lise Nørgaard, Lotte Fang-Borup og Uffe Kornerup. Læs mere om de 10 nedenfor
– Forhåbentlig vil bogen give dit Roskilde endnu flere nuancer, for byen er så rig på fantastiske historier og personligheder, forfatter Brian Christensen
Bestil bogen “Mit Roskilde – 10 personligheder fortæller” her
Presseomtale af bogen
Bogen har fået en flot og fornem omtale i dagbladene og på tv.
Klik på nedenstående links og læs mere:
• Roskilde Avis, 9/11-2011
• Dagbladet Roskilde, 7/11-2011
• TV2/Lorry, 5/11-2011
• Dagbladet Roskilde, 2/11-2011
• Sjællands Nyheder, 2/11-2011
• Roskilde Avis, 30/10-2011 (virker ikke pt.)
• Roskilde Avis, 6/7-2011
Fakta:
Titel: Mit Roskilde – 10 personligheder fortæller
Sider: 208
Udgivet: 5/11-2011
Forlaget Brian Christensen
ISBN: 978-87-99-4828-0-1
Anna Skov Hansen, født den 13. september 1934 i Brovst
• Kontroversiel politiker, som har siddet i Roskilde
• Byråd for både Socialdemokratiet og Konservative.
• Har været viceborgmester og formand for Fritids- og Kulturudvalget i Roskilde Kommune.
• Sad i Roskilde Byråd fra 1974 til 2006, hvorefter hun sad i Regionsrådet for Region Sjælland.
• Er uddannet sygeplejerske og har arbejdet på skadestuen på Roskilde Sygehus gennem en årrække.
• Har siddet i adskillige bestyrelser, bl.a. hos Roskilde Fonden og Roskilde Bank.
Dan Hacke, født 2. september 1947 i Roskilde
• Handelsuddannet i tøjbutikken Boston på hjørnet af Skomagergade og Stændertorvet i 1968.
• Har altid elsket cykelløb og blev nr. 30 på landevej ved DM for juniorer i 1965.
• Har været leder af fritidsklubben Viadukten og af Hedeboparkens Fritidscenter.
• Har uddelt over 120 mio. kr. som formand for Roskilde Fonden gennem 22 år fra 1988-2010.
• Blev ansat som direktør i Roskilde Kongres- & Idrætscenter i april 2002.
“Fuzzy”, Jens Wilhelm Pedersen, født den 23. februar 1939 i Roskilde
• Uddannet komponist ved Det Jyske Musikkonservatorium som elev af Per Nørgård.
• Senere docent i musikhistorie og teori samme sted.
• Har siden 1982 levet som freelance komponist.
• Står bag et utal af værker til ballet, teater og film, men også til orkestre og kammermusikensembler.
• Har bl.a. komponeret til SafriDuo, James Galway og til film af Kaspar Rostrup, Jørgen Leth, Rainer Werner Fassbinder og Bille August.
• Havde i 1990´erne sin egen tv-serie ‘Fuzzys Værksted’ og var kapelmester i Gorm og Gregers’ ‘Kanal 22’ på DR.
• Komponerede i 2002 Hans Kgl. Højhed Kronprins Frederiks Honnørmarch.
• Fuzzy har modtaget flere priser for sin musik, bl.a.: Lumbye Prisen, Lange Müllers Mindelegat, Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris og WH´s Komponistpris. I 1988 blev han æreskunstner på Frederiksberg, blev af Statens Kunstfond i 2001 præmieret for sit lyddesign til P1 på DR og modtog i 2009 Frederiksberg Fondens Hæderspris.
Ib Michael, født den 17. januar 1945 i Roskilde
• Har studeret indianske sprog og kulturer ved Københavns Universitet.
• Har skrevet flere end 25 romaner, bl.a. Roskilde-trilogien ‘Vanillepigen’, ‘Den tolvte rytter’ og ‘Blå Bror’.
• Modtog Kritikerprisen 1991, Danske Akademis Store pris 1994 og Danskernes Yndlingsforfatter 1995.
• Kendt fra tv-rejseprogrammer med Troels Kløvedal og gift med journalisten Hanne Danielsen siden 1988.
• Bor skiftevis i Kikhavn, på Nørrebro eller ved Koralsandsbugten i Thailand.
Jan Holger Lindhardt, født den 24. april 1938 i København. Døde 11. november 2014
• Er søn af den kendte Århus-teolog P.G. Lindhardt, som gjorde op med tanken om det evige liv.
• Har læst, undervist og forsket i teologi og retorik i over 30 år på Århus og Københavns Universitet.
• Har udgivet 23 bøger og holdt over 600 foredrag landet over.
• Er far til seks – fire piger og to drenge – og i dag gift med sognepræst Tine Lindhardt.
• Var som biskop den øverste kirkelige myndighed for 651.288 indbyggere, 342 kirker og 270 præster.
Jens Winther, født den 25. december 1938 i Roskilde
• Uddannet bilmekaniker hos Bülow & Co. i København, 1959.
• Startede som BMW-forhandler i 1966 og er i dag landets ældst eksisterende.
• Har kørt 13 Monte Carlo Rallys, fem Tour d’Europe og vandt EM i 1983 i gruppe B for sportsvogne.
• Deltog med eget team i Le Mans 1984, 1985 og 1986.
• Blev nr. 2 i C2-klassen og 11 samlet i 1986.
• Ejer i dag Jens Winther Automobiler ApS og er medejer af Peugeot Roskilde og Holbæk.
• Var bestyrelsesformand i Roskilde Bank i årene fra 1997 til 2006.
Lis M. Frederiksen, født den 25. juli 1943 i Roskilde
• Har været stewardesse på fragtskibene Karen Mærsk og Elisabeth Mærsk 1966-70.
• Var studievært og chef for TV-Avisen fra hhv. 1985-90 og fra 1993-98.
• Mødte præsident Bill Clinton i 2000, som informationschef ved Den Danske Ambassade i Washington D.C.
• Blev Kongehusets første informationschef i 2004.
• Var menighedsrådsformand for Roskilde Domsogn fra 2008-2012.
Lise Nørgaard, født den 14. Juni 1917 i Roskilde
• Uddannet journalist på Roskilde Dagblad i 1935 og medarbejder frem til 1949.
• Journalist ved Dagbladet Politiken 1949-68, Ugebladet Hjemmet 1968-77 og Berlingske Tidende 1977-88.
• Forfatter til bl.a. bøgerne “Med mor bag rattet” (1960), “Volmer, portræt af en samfundsstøtte” (1970) og erindringsbøgerne “Kun en pige” (1992) og “De sendte en dame” (1993).
• Idemand og hovedforfatter til tv-serien “Matador” og bl.a. medforfatter til “Huset på Christianshavn”.
• Udnævnt Ridder af Dannebrog i 1994 og Årets Roskilde-Ambassadør i 1998.
Charlotte Elisabeth Fang-Borup, født den 29. november 1940 i Roskilde.
• Har udgivet i alt 38 bøger, skrifter og hæfter om Roskildes institutioner og lokalhistorie.
• Har skrevet historiske artikler til Roskilde Tidende, Roskilde Dagblad og hæftet “Jul i Roskilde”.
• Har gået utallige byvandringer med byens borgere siden 1968 – ulønnet.
• Har arbejdet på Roskilde Bibliotek fra 1961 til 2000, bl.a. som ledende børnebibliotekar.
• Er gået i fodsporene på Jacob Kornerup og faren Arthur Fang og er blevet byens førende lokalhistoriker.
Uffe Kornerup, født den 9. september 1932 i Hellerup.
• Var politimester i Roskilde fra 1979 til 2002.
• Uddannet jurist, har arbejdet i Justitsministeriet og bl.a. været formand for Statens Våbenkontrol.
• Er efterkommer af den lokalkendte købmands- og Kornerup-slægt efter Peder Christensen (1725-1782).
• Læser italiensk på aftenskole og har en samling på 40.000 biller.
• Har tre børn, otte børnebørn og har været gift med advokat Lis Kornerup siden 1958.
Bestil bogen “Mit Roskilde – 10 personligheder fortæller” her